Evaluering af "de gale"

 Evaluering af de gale

Hvad har du fået ud af at arbejde med "de gale?
Jeg synes det var sjov, at arbejde med medigtning, men jeg var i en for stor gruppe. I min film gruppe elskede alle i gruppen at diskutere. Så vi brugte meget af tiden på at diskutere, og det endte med, at vores film ikke blev særlig god. Vi havde alle så mange gode ideer, at filmen blev helt uoverskuelig.

Synopsen var nemmere, fordi jeg fik en god makker, som var god til alt det sproglige. Synopseskrivningen gik ret godt, for jeg kom med nogle til hvad vi kunne skrive, og hun kom med rettelser og gjorde det skriftligesprog bedre. Vi harmonerede hinanden godt, og arbejdet var både sjovt og nemt.

Feedbacken med kaizena  var lidt sværere, for vi følte begge det var lidt underligt, at give feedback til nogen uden, at kunne se ind i deres øjne. Jeg var nok bedst til at give kritik, og hun var nok bedst til at se det positive i andres ting.

Fremlæggelse af synopsen gik fint nok, men jeg følte jeg snakkede lidt for meget, men det gjorde jeg kun, fordi jeg havde så meget at sige. En anden ting'(der ikke gik så godt) var, at dem vi fremlagde for kommenterede midt i vores fremlæggelse. Nogle gange stille de sprøgsmål, hvor de begyndte at diskutere med min makker og jeg, hvis vi havde et andet svar end de ønskede. Jeg fandt det meget irriterende, fordi man først skulle kommenterer til sidst, efter vi var færdige med fremlæggelsen. En anden ting varm at jeg ikke hørte deres feedback, fordi jeg skulle spørger Birgitte om noget med perspektivering, og de så gav deres feedback selvom jeg ikke var der. Uheldigvis kunne min makker ikke huske feedbacken, og det gør, at jeg ikke ved, hvad jeg gjorde rigtig eller forkert. Udover disse få problemer, så synes jeg, at vi havde det hyggeligt nok sammen, men til sidst var vi alle lidt ukoncentrerede.

B. Brugte i feedbacken? Min makker og jeg fik at vide, at vores synopse så lidt for kedelig ud og, at vi skulle uddybe vores emne lidt mere, ved at lave dem om til sprøgsmål. Vi prøvede at få layoutet til at se bedre ud, men da det ikke var til afgangsprøven, så gad vi ikke alligevel.

C. Har du været klar over processen hele vejen gennem forløbet? Ved medigtning havde havde alle i min gruppe hver deres ide, så vores film blev lidt sjusket. Ved synopsen havde jeg allerede en ide om hvordan jeg skulle takle symboler. "De gale" havde mange mørke billeder med masser af forskellige farver, og det blev en meget vigtig del af min makker og min synopse. Feedbacken med kaizena den var lidt svær, fordi vi ikke havde hørt deres fremlæggelse, og det gjorde vores feedback blev meget subjektivt. Det var først da vi havde hørt fremlæggelse, at vi kunne give den bedste feedback.

D. Hvilken betydning har det haft for dig, at du kunne vælge dit eget kreative produkt? Jeg føler, at det har givet os mere frihed, for under processen fandt vi bedre ud af hvad vores svagheder og styrker. Vi opdagede, at vi måske skulle øve os mere i medigtning, fordi vores produkt blev noget utydeligt ved, at vi ikke havde gjort tidsperioderne og sceneopsætning tydelig nok. Vi lærte, hvordan vi skulle gøre vores medigtning bedre, og det er altid en god ting.

E. Hvad har du lært i forhold til det faglige og i forhold til at samarbejde? Jeg har lært hvad en synopse er, og hvordan man skriver en synopse. Jeg har lært hvad jeg skal fokusere mere på, når vi laver film. Jeg har lært, at jeg skal lytte lidt mere og acceptere andres ideer når jeg skal arbejde

Min synopse - de gale

De gale - Maj-Sofie & Joanna

Begrundelse for emnevalg: Vi har valgt denne bog fordi den er anderledes end andre romaner og noveller. I denne bog skal man fokusere mere på tegningerne end selve ordene, fordi tegningerne beskriver stemningen og følelserne bedre end ordene gør. Vi synes det er spændende, at det er fremtiden Kim Fupz Aakeson gætter sig til. Men det er også spændende, at bogens fortælling kunne ske her og nu.

Præsentation

Titel, samling, forfatter og udgivelsesår
Hvilken genre er romanen?

Hvad er vores første indtryk af bogen?

Oplæsning af citat/stykke fra bogen

Komposition
Hvordan er bogen opbygget?

Synsvinkel
Hvilken synsvinkel følger romanen, og hvorfor?

Hvilke problemer giver fortællers synsvinkel udtryk for?

Modsætninger
Er Steff og Topper modsætninger?

Harmonerer deres modsatte personligheder hinanden?

Sprog og stil
Hvordan er forfatterens sprog?
Passer sproget til romanen eller nutiden?

Sproglige billeder
Hvad for nogle symboler har bogen?

Hvad betyder farverne for romanen?

Tema
Hvilke temaer passer bedst til romanen?

Budskab

Hvad er romanens budskab?

Personligt
Vores vurdering

Perspektivering
Tekster fra pensum eller egne sammenligninger

Analyse af novellen "skabt for hinanden"

Mette, Julius, Johan og Joannas analyse

Livsduel - et program, hvor et ægtepar/kærestepar kæmper til døden om en pengepræmie. Der bliver trukket lod om, hvem der er offeret og hvem der er frelseren. Herefter bliver offeret stillet i en dødelig situation, og frelseren skal prøve at få sin partner ud af faren. Hvis det lykkes, vinder man penge.

Dødskampen - To døende patienter kæmper om at overleve, læger prøver at holde dem i live. Man kan satse penge på, hvem der overlever længst tid.

Mnemosyne: Tilbageblik på dine forfædres tid (vores nutid)

Sproget i novellen: Mens der fortælles om den første episode i, benytter forfatteren sig af meget korte sætninger, det får den effekt, at situationen er alvorlig, og der skal handles hurtigt.

Forfatteren skriver “bli’r” i stedet for “bliver”. Enten er det for at få det til at virke mere, som om det er en teenagedreng, der skriver, eller også er det for at ramme fremtids-effekten.

Ordet “surret”(bundet) bliver brugt, det er ikke et ord, der bliver brugt meget i dag.

Udtrykket “at sjoske” bliver også tit benyttet, det er en form for gangart, som bliver brugt meget af folk, som ser nærsyn.

Stedet, hvor signalet til nærsynet bliver opfanget, kalder de internethinden. Der er noget, der hedder nethinden, men internethinden er et fremtidsord, der ikke eksisterer.

Metafiktion: der bliver spillet på forholdet mellem virkelighed og fiktion.

Det med fjernsyn på nethinden kunne godt ske, men nok bare ikke præcis som i novellen. Der er allerede opfundet googlebriller,  og det er muligt at snyde hjernen med elektriske impulser som kunne blive sendt op igennem rygsøjlen

Personer

Hovedpersonen: Jeg mener hovedpersonen er er meget inde i sin tid. Man får ikke noget bestemt at vide om ham, udover at han er hankøn. I starten af novellen hører man om det program hovedpersonen ser. Efter det begynder han bare hurtigt at se andre programmer i gennem. Bare på det man hører om i novellen, så ved man, at hovedpersonen er meget afhængig af tv. Hovedpersonen fortæller selv, at han ikke vil eller kunne leve uden sin hale eller tv. Han ser tv, som en udvej af den kedelige virkelighed. Han mener derfor, at tv er det bedste og mest vigtige i verden. Hovedpersonen vil hellere leve i sin egen verden med serier end at møde virkeligheden.

Damen i livsduelen: Damen i livsduel var meget bange, men hun vælger at sætte sit liv i fare for penge. Damen måtte stole meget på sin mand, siden hun var villig til at sætte sit liv i hans hænder. På samme tid, så må manden og konen holde mere af penge, fordi de var så villig til at sætte hinandens liv i fare for penge.

Manden i livsduelen: Manden i livsduelen kunne man se, at han elskede sin kone, men at han stadig var villig til at sætte hendes liv i fare for penge. Det man finder ud af i livsduelen er, at manden ikke er særlig handy, og at mennesker bliver mere afhængige af penge end mennesker er nu.

Damen med kræft: Damen med kræft havde to børn, hvor hun havde hun et meget nært forhold til. Damen med kræft er med i dødskampen, hvor hovedpersonen satser på manden der blev kørt ned. Man får ikke særlig meget at vide om hende.

Manden der blev kørt ned: Manden der blev kørt ned var lærer. Han blev kørt ned af en lastbil. Han var med i dødskampen. Ligesom damen med kraft, så fik man særlig meget at vide om ham.

Pigen ved bænken: Pigen ved bænken var en hovedpersonen så i et tv program. Det var et kærligheds show, som blev vist af Nieren. I showet får hovedpersonen og pige med bænken en slags kærlighed ved første blik. I showet tager begge personerne deres antenner af og går bagefter hånd i hånd væk sammen. Efter programmet er slut, så finder hovedpersonen ud af, at pigen ved bænken er gået. Hovedpersonen fik ellers en ide om at deltage i livsduel med pigen fra bænken, fordi hun virkede som en han kunne stole på.

Gader i Aarhus

Min video/link 

http://www.skoletube.dk/group/Aarhushistorier#insideplayer

Hvad har jeg fået ud af at lave filmen?

Jeg føler, at det har været en sjov og lærerig oplevelse at lave filmen, men også at lære Aarhus bedre at kende. Jeg føler mig også mere stolt over vores by, fordi når man bor i Aarhus tænker jeg ikke på de mange muligheder og steder Aarhus har. Til opgaven skulle vi finde nogle bestemte gader, og forklarer hvorfor de hedder som de hedder, så jeg blev faktisk overrasket over hvor mange gange jeg gået i gennem gaderne uden at vide det. Jeg havde om museumsgade, og jeg brugte GPS til at finde gaden, men jeg havde faktisk gået igennem gaden hundredetudsind gange uden at vide det. Jeg føler også det var sjovt at bruge noget tid med sine venner, og på samme tid lære noget.

 En gade jeg ikke har haft om.

Jeg har valgt Heiberggade, fordi jeg allerede kendte lidt til ham den er opkaldt efter. Heiberggade er blevet opkaldt efter Johan Ludvig Heiberg, som var en kendt dansk dramatisker i 1800-tallet. Heiberg var kendt for sine mange gode stykker, hvor hans kone også spillede med i nogle af dem. Han var direktør for det kongelige teater, men han var også kendt for at være kritiker. Heiberg døde i 1860 i Ringsted. 

Evaluering booktrailers og essays

Evaluering - Booktrailers og Essays

Jeg kunne godt lide essayforløbet, fordi essays er en dejlig genre at skrive. Jeg føler det er nemmere at skrive essays, fordi man ikke må søge på nettet for information, men skal vide det i forvejen. Jeg synes også det er en god ide at læse højt i klassen, fordi man så kan få respons fra hele klassen, og klassen har normalt lidt mere respons end en person har.

Jeg synes første gang vi skrev essay var det svært, fordi man følte sig stresset. Der vi fik lov til at skrive essayet der hjemme, følte jeg mig ikke stresset, og jeg følte atter, at jeg kunne få flere ideer ved at få mere tid. jeg er en person, der har brug for tid og inspiration før jeg kan skrive noget godt, og at få lov til at skrive der hjemme hjalp meget på inspiration. Jeg føler bare i det hele taget, at essayforløbet var spænende og lærerigt. 

Booktrailernes var noget lidt andet. I min gruppe havde vi valgt en bog, der ikke krævede særlig mange skuespillere, så derfor kunne jeg lave særlig meget. Min gruppe valgte også en bog de vidste var nem at lave. En bog der ikke krævede meget, og som ikke tog langtid at lave. Vi var færdige på en dag. Jeg tror, hvis min gruppe havde lavet min bog, skulle vi have lavet hjemmearbejde, fordi den kræver mere end Maj-Sofies bog gjorde.

Jeg kunne godt lide ideen om, at ingen havde den samme bog, fordi det ville være kedeligt, hvis vi igen skulle læse og lave en booktrailer som alle havde læst og lavet. Jeg synes det gik fint med, at ingen havde læst bogen, for før havde vi alle læst bogen, så derfor vidste vi alle om, hvad booktrailerne handlede om. Jeg synes de burde være omvendt, for sidste gang vi lavede en booktrailer fik vi mere tid end denne gang. Det synes jeg var dumt, fordi sidste gang havde vi alle den samme bog, men nu havde vi ikke den samme bog, så derfor var det svære at lave en booktrailer som alle kunne forstå. Booktrailers var til gengæld sjove at lave og en god undervisnings måde, og jeg føler jeg lærte meget om bøgerne ved at lave dem. 

Boganmeldelse af <Stav til Psyko>
Lavet af Joanna Hossian (Dansk tale)

MØLLEN

Yahya hassans digt MØLLEN...

Digt oplæsning og fortolkning...

http://www.skoletube.dk/video/467644/Yahya-Hassans-Digt-M%C3%98LLEN