Mette,
Julius, Johan og Joannas analyse
Livsduel
- et program, hvor et ægtepar/kærestepar kæmper til døden om en
pengepræmie. Der bliver trukket lod om, hvem der er offeret og hvem
der er frelseren. Herefter bliver offeret stillet i en dødelig
situation, og frelseren skal prøve at få sin partner ud af faren.
Hvis det lykkes, vinder man penge.
Dødskampen
- To døende patienter kæmper om at overleve, læger prøver at
holde dem i live. Man kan satse penge på, hvem der overlever længst
tid.
Mnemosyne:
Tilbageblik på dine forfædres tid (vores nutid)
Sproget
i novellen: Mens der fortælles om den første episode i, benytter
forfatteren sig af meget korte sætninger, det får den effekt, at
situationen er alvorlig, og der skal handles hurtigt.
Forfatteren
skriver “bli’r” i stedet for “bliver”. Enten er det for at
få det til at virke mere, som om det er en teenagedreng, der
skriver, eller også er det for at ramme fremtids-effekten.
Ordet
“surret”(bundet) bliver brugt, det er ikke et ord, der bliver
brugt meget i dag.
Udtrykket
“at sjoske” bliver også tit benyttet, det er en form for
gangart, som bliver brugt meget af folk, som ser nærsyn.
Stedet,
hvor signalet til nærsynet bliver opfanget, kalder de
internethinden. Der er noget, der hedder nethinden, men
internethinden er et fremtidsord, der ikke eksisterer.
Metafiktion:
der bliver spillet på forholdet mellem virkelighed og fiktion.
Det
med fjernsyn på nethinden kunne godt ske, men nok bare ikke præcis
som i novellen. Der er allerede opfundet googlebriller, og det
er muligt at snyde hjernen med elektriske impulser som kunne blive
sendt op igennem rygsøjlen
Personer
Hovedpersonen:
Jeg mener hovedpersonen er er meget inde i sin tid. Man får ikke
noget bestemt at vide om ham, udover at han er hankøn. I starten af
novellen hører man om det program hovedpersonen ser. Efter det
begynder han bare hurtigt at se andre programmer i gennem. Bare på
det man hører om i novellen, så ved man, at hovedpersonen er meget
afhængig af tv. Hovedpersonen fortæller selv, at han ikke vil eller
kunne leve uden sin hale eller tv. Han ser tv, som en udvej af den
kedelige virkelighed. Han mener derfor, at tv er det bedste og mest
vigtige i verden. Hovedpersonen vil hellere leve i sin egen verden
med serier end at møde virkeligheden.
Damen
i livsduelen: Damen i livsduel var meget bange, men hun vælger at
sætte sit liv i fare for penge. Damen måtte stole meget på sin
mand, siden hun var villig til at sætte sit liv i hans hænder. På
samme tid, så må manden og konen holde mere af penge, fordi de var
så villig til at sætte hinandens liv i fare for penge.
Manden
i livsduelen: Manden i livsduelen kunne man se, at han elskede sin
kone, men at han stadig var villig til at sætte hendes liv i fare
for penge. Det man finder ud af i livsduelen er, at manden ikke er
særlig handy, og at mennesker bliver mere afhængige af penge end
mennesker er nu.
Damen
med kræft: Damen med kræft havde to børn, hvor hun havde hun et
meget nært forhold til. Damen med kræft er med i dødskampen, hvor
hovedpersonen satser på manden der blev kørt ned. Man får ikke
særlig meget at vide om hende.
Manden
der blev kørt ned: Manden der blev kørt ned var lærer. Han blev
kørt ned af en lastbil. Han var med i dødskampen. Ligesom damen med
kraft, så fik man særlig meget at vide om ham.
Pigen
ved bænken: Pigen ved bænken var en hovedpersonen så i et tv
program. Det var et kærligheds show, som blev vist af Nieren. I
showet får hovedpersonen og pige med bænken en slags kærlighed ved
første blik. I showet tager begge personerne deres antenner af og
går bagefter hånd i hånd væk sammen. Efter programmet er slut, så
finder hovedpersonen ud af, at pigen ved bænken er gået.
Hovedpersonen fik ellers en ide om at deltage i livsduel med pigen
fra bænken, fordi hun virkede som en han kunne stole på.
